Når min mor sir A, har min far skrevet V

Af Michael Ejstrup

I disse dage kan vi se Helle smile til os fra hver en lygtepæl sammen med teksten vi skal investere i uddan­nelse, og vi skal sætte gang i væksten. Lars smiler skælmsk fra en anden lygtepæl og fortæller os, at han vil sikre varig velfærd og tryghed. Det er forvirrende, for en af de urkvindelige dyder er netop at sikre tryghed, med ro renlighed, og regelmæssighed. Mens det fra hedenold har været mændenes domæne at udvide re­viret og investere, så hans samfund ka vokse. Nu er Helle en kvinde og Lars en mand, og de to spidskan­dida­ter til statsministerposten har byttet sproglige domæner. Politisk er der også byttet om, for vi er vant til at de røde vil sikre velfærd og et trygt liv for dem, der har mindst i samfundet, mens de blå plejer at satse mest på at skaffe vækst ved at gå i krig og at investere pengene bedst muligt.

Nu bliver nogle af os bange, for vi kan slet ikke kende vores toppolitikere og de sproglige domæner, de ope­rerer inden for. Mor Helle har taget fars Lars’ ord og områder, og far Lars har til gengæld gjort det om­vend­te. Det gir forvirring og utryghed. For er de så ikke bare ens alle sammen inde på Christiansborg? Nej, det er de ikke, men de gør et stort nummer ud af at tale til de vælgere, som er i tvivl, og som skal ha at vide, at bå­de de blå og de røde sandelig også kan det, modparten siger, at han eller hun er så go til. Ingen må være i tvivl om, at alle kan det hele. Det efterlader så de sikre kernevælgere i en slags tomrum, hvor tvivlen raser, og hvor usikkerheden truer med at få overtaget. For kan man nu tro på dem, når de går helt ud over, hva vi er vant til?

Sprog er en social overenskomst, hvor vi er enige om, hvordan vi skal bruge ordene og forstå hinanden. Sprog er på den måde et sæt af mønstre, som vi hele tiden viser og sender af sted til hinanden. Så regner vi med, at vi kan være nogenlunde sikre på, at modparten er med på, hva vi vil. Når vi så bevæger os ud af ram­men og gør noget, vi ikke er vant til, er risikoen stor for, at de andre ikke kan følge os. Når Lars siger, at vi skal ha arbejdstøjet på, så er vi vant til at tænke i noget Kansas-agtigt noget med pletter osv. Men traditi­onelt er det jo de rødes område, og så bliver jeg forvirret. Og når Helle siger, at vi skal vækste os ud af kris­en, så er det noget normalt forbin­der med finans- og entreprenørverdenen, og det er traditionelt de blås område, og så bliver jeg igen forvir­ret.

Til gengæld gir det tryghed, når Dansk Folkeparti siger Kjærsgaard eller kaos, De Radikale vi stoler også på udlændinge og Enhedslisten anstændigheden tilbage i udlændingepolitikken, så er vi på sikker grund, og vi kender føler os trygge. Så holder Pia, Margrethe og Johanne sig inden for de sproglige domæner, vi er vant til, og ordene, de bruger, skaber billeder på vores nethinder, som vi kan føle os trygge ved. Vi kender dem, og vi føler, at vi ved, hva vi får, hvis vi stemmer på dem. De appellerer alle tre til følelser hos os om at ville det gode i verden. Om at stå sammen om en følelse af, at vi som danskere er et folk med et land, man kan have tillid til og være glad for at bo i.

Med de to spidskandidater til statsministerposten er det vanskeligere. De skifter og bytter i et væk, og det er svært for os at acceptere, når vi nu skal sætte vores kryds lige om lidt. Skal vi tro på, at begge fløje kan det hele, og kan det så være lige meget, hvem vi stemmer på? Er både verden og Danmark blevet så globa­liseret, at det urkvindelige og det machomandlige uden videre kan bytte plads både sprogligt og i virkelig­he­dens verden, hvor vi alle kæmper om at få den største bid af kagen? Eller er det at holde sig til, at de blå mænd investerer og vækster verdens, mens de røde piger sørger for trygheden og velfærden? Mens Mar­gre­the og Johanne sikrer udlændingene en fornuftig plads i samfundet, og Pia smider dem ud, der ikke opfø­rer sig ordentligt. Så er både ord, viljer og gerninger ligesom mere i overensstemmelse med, hvad vi tror på, vi kan få.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *