Drop enkeltmålingerne

Af Kresten Roland Johansen

Drop nu enkeltmålingerne og se på nogle gennemsnitsmål over tid i stedet.

Nogenlunde sådan har jeg – og mange andre – sagt og skrevet den seneste uge. For hvad skal man stille op med 6 nye daglige meningsmålinger, som stritter indbyrdes?

Berlingske Barometer formidler sådan et dagligt gennemsnit, og dem ville jeg egentlig gerne anbefale. Men jeg ved ikke, hvordan de gør!
“En avanceret model ligger til grund for beregningen” – sådan skriver de, på deres hjemmeside. Nogenlunde som ethvert andet analysefirma ville skrive det. Nå nej, Berlingske er jo ikke et analysefirma. Eller er de?
Deres fremgangsmåde er under alle omstændigheder en forretningshemmelighed.

Læseren må derfor bare stole på, at journalisterne og researchafdelingen er kloge og har ret. Hmm…

Men hvorfor gøre det så besværligt?

Her er et alternativ udviklet til lejligheden: Et simpelt gennemsnit baseret på de seneste målinger fra 5-6 institutter med svar indsamlet de tre foregående dage.

Oversigten giver et stærkere og klarere billede af udviklingen under valgkampen – og af den aktuelle stilling – end enkeltmålingerne kan give.

–> Se dagens gennemsnitstal, som opdateres dagligt

Læs mere om den statistiske usikkerhed og metoden på www.en-undersoegelse-viser.dk.

2 thoughts on “Drop enkeltmålingerne

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *