Valgkampen sætter offentlighedsloven ud af kraft

Af Oluf Jørgensen

Statens embedsmænd skal i deres arbejde være neutrale under valgkampen. Det gælder dog ikke for statens spindoktorer. De bliver tværtimod fritstillede, så de kan bruge al deres tid på at hjælpe ministeren til genvalg.

Almindelige embedsmænd må ikke hjælpe ministeren med partipolitiske opgaver, og under valgkampen skal de holde sig fra at forberede politiske initiativer. Embedsmænd skal holde sig fra opgaver, der kan tjene til, at deres minister bliver valgt til Folketinget eller at regeringen kan fortsætte. De skal i stedet holde sig til at ekspedere de nødvendige sager stille og roligt.

Kravet om partipolitisk neutralitet betyder også, at statens embedsmænd under valgkampen skal være meget tilbageholdende med udtalelser på tjenestens vegne. De kan give faktuelle oplysninger, men kommentarer, der på nogen måde kan få en politisk drejning, skal undgås.

Både i denne valgkamp og under tidligere har jeg hørt, at aktindsigt er blevet afvist med henvisning til valgkampen. Nogle statslige embedsmænd mener åbenbart, at kravet om politisk neutralitet betyder, at de ikke må udlevere dokumenter, der kan føre til kritik af ministeren.

Offentlighedsloven har mange undtagelser, men ikke for valgkampe. Sager skal ekspederes, og reglerne om aktindsigt skal administreres korrekt til enhver tid. Det skal være muligt at holde ministre ansvarlige for deres handlinger, og det kan jo netop være relevant under en valgkamp. Hensynet til politisk neutralitet bliver vendt på hovedet, hvis embedsmænd suspenderer offentlighedsloven for at beskytte deres minister,

Næsten alle ministre har ansat en særlig rådgiver i ministeriet. Spindoktor er den almindelige betegnelse for disse rådgivere, der typisk hjælper ministeren med kommunikation til medier. Spindoktorer ansættes på vilkår, der giver dem mulighed for bistå ministeren med partipolitiske opgaver.

Når valget bliver udskrevet kunne man tro, at særlige rådgivere ligesom almindelige embedsmænd skulle udføre helt neutrale opgaver. Der er sikkert nok at tage fat på fx korrekturlæsning på statens mange websites og arkivering. Men nej. Som en særlig ordning for statens spindoktorer bliver de fritstillede, når valget udskrives. Det betyder, at de har mulighed for at hjælpe ministeren under valgkampen, og de får fuld løn fra staten i opsigelsesperioden.

Partierne får statsstøtte, der udmåles efter partiernes stemmetal ved seneste valg. Stemmer giver ikke blot indflydelse, men også penge, der bl.a. bruges til at ansætte rådgivere. Regeringspartier får også partistøtte. Men oveni hatten kan regeringspartierne under valgkampen få bistand af de fritstillede, statsansatte spindoktorer.

Giver public service tv-kanalerne en fair dækning af valgkampen?

Af Oluf Jørgensen

Den første halvdel af valgkampen er overstået. Min vurdering er, at dækningen på public service tv-kanalerne i store træk har været fair og levet op til kravet om lighed.

Der er masser af valgstof i nyhedsudsendelser og en række særlige udsendelser og debatprogrammer med stor variation i formen. Både TV 2 og DR har i den første uge sendt partilederdebatter, hvor alle har været med. TV 2 har bl.a. sendt duel mellem statsministerkandidaterne og Kampen om din stemme fra Silkeborg Hallerne. DR har bl.a. sendt temadebatter, Kandidaterne efter 21-nyheder og Mød Partierne med kritiske spørgsmål fra Jersild. TV 2-regioner supplerer med regionale vinkler og debatter mellem kandidater i området.

TV-dækningen ved de seneste valgkampe havde efter min vurdering overdreven fokus på statsministerkandidaterne, og var derfor på kant med lighedsprincippet. Denne skævhed har i den første del af denne valgkamp været mindre end ved foregående valg. Alle partier er blevet omtalt og kommet til orde dog ikke i nøjagtig samme udstrækning.

I gamle dage var det nemmere at holde øje med, om lighedskravet blev fulgt. Dengang lavede partierne selv valgudsendelser, og i de afsluttende partilederdebatter kunne studieværterne ikke stille spørgsmål. Lighedskravet blev nøje overvåget ved optælling af taletiden på sekunder.

I 1959 afgjorde Højesteret en sag om valgudsendelser før et folketingsvalg. Ifølge Radiorådets beslutning var valgudsendelser i radio og fjernsyn før valget i maj 1957 forbeholdt de partier, der var repræsenteret i Folketinget. Partiet De Uafhængige nåede kort før valget at få samlet tilstrækkelige underskrifter og blev anerkendt som opstillingsberettiget, men Statsradiofonien gav ikke partiet adgang til at deltage i den afsluttende debat dagen før valget.

De Uafhængige anlagde sag mod Statsradiofonien, og den endte i Højesteret, der fastslog, at Statsradiofoniens udelukkelse af partiet fra den sidste valgudsendelse var ulovlig. I dommens præmisser, hed det: ”Det for et demokratisk samfund afgørende hensyn til ligelig behandling af alle de i folketingsvalget deltagende partier – et hensyn, som det i særlig må påhvile forvaltningen af statsradiofonien at udvise – måtte derfor føre til, at ikke et enkelt af disse partier blev udelukket fra en udsendelse, hvori i øvrigt alle de andre partier deltog” (Ugeskrift for Retsvæsen 1960.33).

Tv-dækningen af den aktuelle valgkamp er langt fra formen i 1957, men Højesterets præmisser giver fortsat et vigtigt pejlemærke: I et demokratisk samfund er det afgørende, at alle partier bliver omtalt og kan komme til orde.

Lighed skal ikke måles på sekunder. Belysning af forskellige politiske forslag kræver ikke nødvendigvis samme tid. Nogle politikere kan svare kort og klart, mens andre taler udenom på en måde, der kræver tid til opfølgende spørgsmål.

Praktiske og journalistiske hensyn kan betyde, at partier ikke får nøjagtig samme vilkår. Det er i orden at fordele partierne på flere paneldebatter, så hvert panel får en sammensætning og størrelse, der passer til den planlagte form.

Lighedsprincippet omfatter alle programtyper, der har betydning for balancen i valgkampen. Nyhedsudsendelser, magasinprogrammer og egentlige valgudsendelser er klart omfattet, men hvad med underholdningsprogrammer? Det er klart at politikere, der gerne vil vælges, kan blive promoveret ved deltagelse i underholdningsprogrammer eller i programtyper, der ligger på grænsen mellem underholdning og oplysning.

I den første uge af valgkampen stillede Lars Barfoed og Villy Søvndal op i ”Hvem vil være millionær”, som TV 2 sender mandag aften i den bedste sendetid. De virkede hyggelige og fornuftige og tjente en halv million til det frivillige arbejde i Natteravnene.

Jeg kan se, at Hans Pilgaard på mandag får Mette Frederiksen og Søren Pind i studiet. Der står i foromtalen, at de har forskellige holdninger men masser af respekt for hinanden og de gerne vil tjene penge til Red Barnet. Det skal nok blive godt.

Der står også i foromtalen, at Hans Pilgaard har ”dømt pauce i valgkampen”. Men holder det, når deltagerne i det udmærkede program er fremtrædende kandidater ved folketingsvalget? TV 2 sørger for, at blå og rød blok er ligeligt repræsenteret, men hvad med andre partier? Gad vide om TV 2 laver ekstra udsendelser, så alle partier under valgkampen kan få topfolk i ”Hvem vil være millionær”?