Oraklernes tid er her lige nu

Af Henrik Wilhelm Jørgensen

TV2 og Danmarks Radio har investeret massivt i valgdækningen. Aldrig er der smidt så mange journalister, analyse- og vurderingsmænd ind i dækningen af valgkampen på de to public service-stationer. Og de har rigelig med sendetid at boltre sig på.

Men hvad har vi seere, så fået oven i hatten, når nu de store licenskonger går all in i deres enorme valgrus?

Vurderet på den første halvdel af valgkampen, så tegner der sig et billede af desperation. Tv-stationerne satser benhårdt på deres højt profilerede studieværter og forsøger sig med et dynamisk, festligt og aggressivt set-up, men det bider bare ikke rigtigt.

Politikerne har valgparaderne oppe og lirer den samme retorik af igen og igen. Og så bliver showet og værdien af den politiske tv-debat altså ikke bedre af, at man forsøger sig med umulige spørgsmål som: Har krisen toppet, svar ja eller nej – som tilfældet var i TV2’s første partilederrunde. Der er ikke en eneste person på kloden, som kan svare på dette spørgsmål. Og den, som alligevel gør, udstiller sin egen useriøsitet.

Ideen er jo god nok, men det kræver spørgsmål, som man reelt kan besvare med et ja eller nej. Spørgsmål, der skraber det fede lag af politikernes retorik væk og blotter politikernes egentlige hensigter.

Når det så ikke lykkedes at spidde politikerne i de stort anlagte tv-shows, så har vi gudskelov alle analytikerne, chefredaktørerne, tidligere spindoktorer, kommunikationseksperter og andre orakler, som kan udlægge teksten og udpege dagens vindere og tabere i det politiske cirkus. Oraklerne tid er så absolut ikke forbi. Tværtimod synes det som om, vi tordner mod en ny epoke i medierne, hvor den harmløse og forudsigelige analyse og vurdering af den politiske proces og meningsmålinger ser nye højder.

Hele konceptet minder i beskæmmende grad om tv-stationernes dækning af større sportsbegivenhed. Analyse og optakt efterfulgt af kampen og så lidt efterbrænding i studiet, mens vi ser frem mod returopgøret.  Det er en simpel opskrift, hvor formålet er, at vride de berømte sidste dråber ud af selv de mest middelmådig præstationer på banen. Men det kræver dygtige studieværter, engagerede og vidende eksperter og et publikum, som virkelige ikke har andet at bruge deres tid til.

Ifølge TV2’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, vil publikum have et horse race.

”Hvis man bliver ringet op og spurgt, om substans er vigtigere end proces, så svarer man jo høfligt »substans«. Men lad os nu være ærlige. Denne her valgkamp er et meget spændende horse race, som alle vil følge med tilbageholdt åndedræt. Ikke kun fordi det er politisk vigtigt, men fordi det for flere partiledere er vind eller forsvind – et fascinerende stykke dramatik«, udtalte han til Politiken den 26 maj i år.

Personligt vælger jeg, sikkert sammen med en masse andre, at zappe langt fanden i vold ud på nettet, for at se, om jeg da ikke kan finde en rigtig journalistisk historie, som afslører et eller andet eller  i det mindste bringer noget nyt for dagen. På førstedagen for valget kunne DR fortælle, at de har udstyret hver partileder med et repoterteam, som skal farte i hælene på den travle politiker under valgkampen. For nuværende har mandsopdækningen kun afstedkommet harmløse og ligegyldige historier om politikernes gøren og laden.

Men lykken står som bekendt den kække bi, så hvem ved. Måske får vi det fantastiske billede eller den uforglemmelige situation, hvor politikerne ufrivilligt afslører sig selv. Nøjagtig som Gordon Brown gjorde det, da han talte over sig efter et møde med en vælger og for åben mikrofon afslørede sin totale mangel på respekt for vælgeren.

Nu må man så bare håbe, at medierne ikke har lavet en lokumsaftale med de medvirkende politikere, så uheldige bemærkninger bliver bortredigeret, slettet eller gemt væk på loftet. Vi mangler i hver fald stadig, at se et overbevisende resultat af denne satsning, men der er selvfølgelig endnu et par dage tilbage af valgkampen. Så med lidt lykke og lidt held, som de synger i My Fair Lady, så får vi snart en historie, som giver os mere end bare til øllet.  Indtil da må vi slå os til tåls med oraklerne og alle deres profetier.

Rullende meningsmålinger og journalistiske fatamorganaer

Af Kresten Roland Johansen

Sjældent – hvis nogensinde før – har vi set et tilsvarende eldorado af dugfriske meningsmålinger. Hver dag, siden Lars Løkke Rasmussen udskrev valget, har budt på 4-6 nye meningsmålinger. Der er i sandhed mulighed for at følge vælgerstemningen – og det gør man. I hvert fald i medierne.

Målingerne stritter – mere end normalt. Og hvad skyldes det så?

Hvis man nærlæser de seneste dages målinger, vil man bemærke nogle usædvanlige mønstre. Gallups målinger ligner hinanden. Megafons målinger ligner hinanden. Voxmeters målinger ligner hinanden. De enkelte institutter er alle sammen hver for sig ret stabile – men til gengæld er de indbyrdes helt uenige. Se blot på Epinions målinger af SF og Rambølls målinger af Socialdemokraterne. Det stritter.

Oversigt over 11 målinger fra de sidste dage i august (tryk på billedet for at se en større udgave)

Forklaringen på mønstrene er såre simpel: Meningsmålingsinstitutterne har ikke ressourcer til at lave helt nye dugfriske målinger hver eneste dag. Og medierne vil ikke betale dem for det. I stedet laver de såkaldt rullende målinger. En rullende måling består typisk af 2/3 svar, som er 1-3 dage gamle, og så 1/3 nye svar. Det betyder, at de målinger, vi præsenteres for som dugfriske og øjebliksbilleder, i virkeligheden for hovedpartens vedkommende består af gamle svar. Derfor ligner de hinanden. Derfor bider forskelle mellem institutterne sig fast. Og derfor er det et journalistisk fatamorgana, når man tror, at politisk spin, nye væksttal eller ny fnidder hos blå blok kan aflæses umiddelbart i de seneste målinger. Først skal vælgerne fordøje nyhederne, og de gamle svar skal rulles ud af målingerne.

Næste gang Mogensen & Kristiansen gætter på den kommende dags vindere og tabere i målingerne, har jeg et kvalificeret bud: Er det Gallup, vil de Konservative ligge pænt. Er det Rambøll, vil Socialdemokraterne overraske positivt. Og er det Epinion, vil de Radikale få en over næsen. Alt andet lige.

Så lad være med at tage enkeltmålinger for alvorligt. Se i stedet på udviklinger over nogle dage og på gennemsnit af disse dages målinger. Så har du en god indikation af, hvor pilen peger hen.